Udover hjertesvigt og nyresvigt er der en anden alvorlig tilstand, som kan være livstruende, nemlig respirationssvigt. Respirationssvigt er en tilstand, hvor kroppen ikke får nok ilt, den har brug for, hvilket kan føre til døden. Denne nødsituation kræver øjeblikkelig lægehjælp. Fordi, hvis det ikke kontrolleres, kan det forårsage skade på vigtige organer og endda føre til døden. Derfor er det vigtigt for dig at vide forskellige ting om respirationssvigt.
Årsager til respirationssvigt
Respirationssvigt opstår, når åndedrætssystemet ikke kan levere ilt til blodet og kroppens organer. Hvorimod forskellige organer i kroppen, især hjertet og hjernen, har brug for iltrigt blod for at fungere korrekt. En tilstand eller sygdom, der angriber luftvejene, kan forårsage respirationssvigt. Denne lidelse kan påvirke muskler, nerver, knogler eller væv, der understøtter vejrtrækningen eller angriber lungerne direkte. Når vejrtrækningen er svækket, kan lungerne ikke flytte ilt ind i blodet og fjerne kuldioxid nemt. Denne lidelse kan føre til lave iltniveauer eller høje kuldioxidniveauer, eller endda begge dele. Disse tilstande eller sygdomme omfatter:
- Bryst- eller ribbenskader
- Overdosis stof eller alkohol
- Lungeskade fra indånding af irriterende dampe
- Lungesygdom eller infektion, såsom kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og lungebetændelse
- Muskel- og nerveskader, såsom en rygmarvsskade, slagtilfælde eller sklerose
- Skoliose eller andre rygsøjleproblemer, der kan påvirke de knogler og muskler, der er involveret i vejrtrækningen
- Blokering af blodgennemstrømningen til lungerne
- Kvælning eller drukning.
Ud over årsagen er der også flere faktorer, der kan øge din risiko for at opleve åndedrætssvigt. Risikofaktorer for respirationssvigt omfatter at have langvarige vejrtrækningsproblemer, rygning, drikke alkohol og have en familiehistorie med vejrtrækningsproblemer. I mellemtiden, hvis du oplever respirationssvigt, omfatter symptomerne på respirationssvigt, der kan opstå:
- Svært at trække vejret
- Svært at tale
- Hoster
- Svag
- Åndedrættet lyder
- Hjerteslag
- bleg hud
- Nervøs
- Blålige fingre eller blålige læber
- Svedende
- Tab af bevidsthed
[[Relateret artikel]]
Hvem er i fare for åndedrætssvigt?
Grupper af mennesker med helbredstilstande som nedenfor har større risiko for at opleve respirationssvigt:
- aktiv ryger
- har en vane med at indtage overdrevent alkohol
- har en familiehistorie med lignende sygdomme
- fik en skade på rygsøjlen, hjernen eller brystet
- har en immunsygdom
- lider af lungekræft, astma eller kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
Type af respirationssvigt
Der er to typer af respirationssvigt, der kan forekomme, herunder:
Type 1 respirationssvigt eller hypoxæmi
Type-1 respirationssvigt eller hypoxæmi er en tilstand, hvor iltniveauet i blodet er lavt eller for lavt.
Type 2 respirationssvigt eller hyperkapni
Type-2 respirationssvigt eller hyperkapni er en tilstand, hvor iltniveauet i blodet er højt eller for højt. Derudover kan respirationssvigt også skelnes fra varigheden af dets udseende. Typerne af respirationssvigt er:
Kronisk respirationssvigt
Kronisk respirationssvigt er i gang. Denne tilstand udvikler sig langsommere og varer længere. Kronisk respirationssvigt kræver intensiv pleje. Denne respirationssvigt vil føre til akut respirationssvigt.
Akut respirationssvigt er kortvarigt. Denne tilstand kan udvikle sig hurtigt og pludseligt og kræver akut behandling. Hvis du oplever symptomer på åndedrætssvigt, skal du straks søge læge eller konsultere en læge så hurtigt som muligt. Lægen vil give den rette behandling af din klage.
Komplikationer forårsaget af respirationssvigt
Respirationssvigt kan føre til flere andre mulige helbredskomplikationer.
- Komplikationer af hjertesygdomme, herunder hjertesvigt, hjerteanfald og perikarditis.
- Lidelser i hjernen forårsaget af manglende ilttilførsel med risiko for koma, endda død.
- Lidelser i lungerne herunder lungefibrose og pneumothorax.
Håndtering af respirationssvigt
Et af hovedmålene med behandling af respirationssvigt er at få kroppen nok ilt og fjerne kuldioxid fra lungerne. Derudover er det andet mål at behandle den underliggende årsag til tilstanden. Mulighederne for behandling af respirationssvigt, som læger kan gøre, omfatter:
Iltbehandling udføres for at øge iltniveauet i blodet. Denne ilt kan gives gennem en næseslange, maske eller næsekanyle.
En ventilator er et åndedrætsapparat, der kan blæse luft ind i dine lunger, så du får den ilt, du har brug for. Derudover kan dette værktøj også transportere kuldioxid ud af lungerne.
En trakeostomi er en kirurgisk procedure, hvor din læge vil lave en åbning i din nakke og hals for at indsætte et lille rør til åndedrætsværn. Denne procedure fungerer som en kunstig luftvej og kan gøre det lettere for dig at trække vejret. [[relaterede artikler]] Ud over at give redningsånder vil lægen også give behandling for tilstande eller sygdomme, der forårsager respirationssvigt. Lægen vil fx give antibiotika, hvis årsagen til respirationssvigt er lungebetændelse, bronkodilatatorer, hvis du har astma, eller antikoagulantia, hvis du har blodpropper. Helbredelsesraten hos hver patient kan variere afhængigt af alder, årsag, hvor hurtigt den får behandling og tilstedeværelsen eller fraværet af ledsagende komplikationer. Derfor skal denne tilstand have øjeblikkelig lægehjælp. Forebyggelse, såsom at leve en sund livsstil ved ikke at ryge, er fortsat den vigtigste nøgle til at undgå enhver risiko for respirationssvigt.
