Alle kan opleve panikanfald hvor som helst og når som helst. Du kan føle dig angst eller bange for situationer, der ikke er farlige. Denne tilstand kan forekomme tilfældigt mere end én gang og få dig til at fortsætte med at føle dig rastløs eller bekymret, indtil du ændrer din rutine. Hvis du oplever disse tilstande, kan du have symptomer på et panikanfald. Hvert år oplever 1 ud af 10 voksne et panikanfald, og disse anfald er mere almindelige hos kvinder. Så hvordan ser symptomerne på et panikanfald ud?
Symptomer på panikanfald
Her er symptomerne på et panikanfald, du skal være opmærksom på:
- Hjertet banker hurtigt.
- Svedende.
- Kroppen ryster.
- Åndenød eller følelse af kvælning.
- Smerter i brystet.
- Kvalme eller ondt i maven.
- Føl dig svimmel.
- Svag.
- Rystende.
- Følelsesløshed i en del af kroppen.
- Uhæmmet frygt.
- Frygt for døden.
Panikanfald varer normalt 5-10 minutter. Men i nogle tilfælde kan symptomer vare i timevis. Du kan endda føle, som om du har et hjerteanfald eller slagtilfælde. Så folk med panikanfald ender nogle gange på skadestuen for at få lægehjælp. Hvis det ikke behandles, kan panikanfald blive til
agorafobi, det vil sige ekstrem frygt for at være udendørs eller på et lukket sted.
Årsager til panikanfald
Årsagerne til panikanfald bliver stadig undersøgt af eksperter. Forskerne fandt genetiske og miljømæssige årsager som en udløser for dette angreb. Men hvor langt rækker det? Det vides endnu ikke. Mennesker med panikanfald har et følsomt sind som reaktion på frygt. At flytte din panik til andre ting, såsom stoffer eller alkohol, gør kun tingene værre. En person med denne psykiske lidelse oplever ofte en alvorlig depression.
Diagnose og måder at behandle panikanfald på
Der er ingen sikker diagnose for panikanfald. Normalt vil lægen evaluere og finde ud af andre sundhedsproblemer hos patienten. Hvis du oplever panikanfald mere end 2 gange uden særlig grund og gentagne gange, siges du at have panikangst. Lægen vil råde dig til at konsultere en psykoterapeut, for at gennemgå kognitiv adfærdsterapi (kognitiv adfærdsterapi).
kognitiv adfærdsterapi/CBT). Med denne terapi kan du lære, hvordan du ændrer dårlige tankemønstre og adfærd, der udløser panikanfald. Psykoterapeuter kan også ordinere antidepressiva og angstdæmpende medicin. Du kan tage antidepressiva i årevis, hvis det er nødvendigt. I mellemtiden indtages angstdæmpende medicin kun på kort sigt. Livsstilsændringer kan også reducere de panikanfald, du oplever. Vi håber, at denne artikel hjalp dig med at lære mere om symptomerne på panikanfald, årsagerne til panikanfald og selve panikanfaldet.
