Kræft er en dødelig sygdom, som er svær at opdage i de tidlige stadier. Når du oplever symptomer, har kræften normalt nået et fremskredent stadium. Faktisk kan nogle typer kræft faktisk forebygges ved tidlig opdagelse af kræft. Tidlige kræfttjek kan stadig ske gennem en undersøgelse hos en læge. Dette hjælper dig virkelig med at opdage kræft tidligt, samtidig med at det forhindrer udviklingen af kræft i at blive værre.
Hvornår skal du lave et tidligt kræfttjek?
Tidlig kræftscreening kan udføres, hvis du opdager, at der er noget galt med din krop eller for at opdage kræft tidligt. Derfor er det vigtigste skridt at vide, om der er tidlige symptomer på kræft, såsom:
- Unormal blødning.
- Der er en klump.
- En hæs stemme, der ikke forsvinder.
- Vedvarende fordøjelsesbesvær.
- Sår der ikke heler.
Ideelt set skal tidlige kræfttjek ikke altid udføres, når der er symptomer på kræft. Du kan også gennemgå screening eller undersøgelse, selvom du ikke føler, der er noget mærkeligt med din krop. For eksempel at kontrollere tilstedeværelsen eller fraværet af brystkræftsymptomer, såsom mammografi, regelmæssigt. Dette kan hjælpe dig med at opdage brystkræft så tidligt som muligt.
Stadier af tidlig cancerscreening
Kræft kan forekomme i alle dele af kroppen. Men til undersøgelsen er stadierne som regel næsten de samme for alle typer kræft, det være sig brystkræft, lungekræft eller leverkræft. Følgende er tests eller undersøgelser udført for at tjekke for kræft tidligt.
1. Fysisk undersøgelse
Den første undersøgelse, der vil blive udført i det tidlige kræftkontroltrin, er en fysisk undersøgelse. Når du konsulterer en læge, kan du fortælle de medicinske klager, du føler. Læger vil normalt tjekke for abnormiteter i din krop ved at se efter klumper, ændringer i hudfarve eller hævelse.
2. Laboratorietest
Det næste trin i tidlig kræftscreening er laboratorieundersøgelser. Laboratorietest er en måde at bestemme niveauerne af forbindelser eller din kropssammensætning. Laboratorieprøver omfatter undersøgelse af urin, blod og andre kropsvæsker. Nogle gange inkluderer laboratorietests ikke kun kropsvæsker, men også vævsprøver for at bekræfte tilstedeværelsen eller fraværet af tumorsignalerende forbindelser i kroppen.
3. Billeddiagnostisk test
Det næste tidlige kræfttjek er billeddiagnostiske test. Billeddiagnostiske test viser billeder inde i din krop for at bestemme tilstedeværelsen af en tumor. Læger vil bruge forskellige billeddiagnostiske tests, såsom:
røntgen,
CT-scanning,
ultralyd, MR eller magnetisk resonansbilleddannelse, knogleundersøgelse, nuklear undersøgelse og PET.
4. Biopsi
Generelt udføres en biopsi for at kontrollere tilstedeværelsen eller fraværet af kræftceller i kroppen. En biopsi er at tage en prøve af kropsvæv og undersøge den under et mikroskop for at udføre forskellige tests på det taget væv. En biopsi kan udføres ved hjælp af en sprøjte til at fjerne væske eller væv. Dette trin kan også udføres med den endoskopiske metode. Den endoskopiske metode udføres ved at indsætte et tyndt, fleksibelt rør med et kamera for enden for at undersøge indersiden af kroppen. Dyb endoskopi udføres ved at indsætte et rør i endetarmen og tyktarmen (koloskopi) eller ved at indsætte røret i munden eller næsen for at undersøge luftrøret, luftvejene og lungerne. Ikke sjældent foretages en biopsi gennem operation. Operationen udføres ved at tage en prøve af unormale celler i kroppen. Efter at have gennemgået en række tidlig opdagelse af kræft, vil du få at vide, om du har en bestemt type kræft, og stadiet eller sværhedsgraden af kræften, der tærer på din krop.
Hvad skal der gøres for at støtte pårørende, der gennemgår tidlig opdagelse af kræft?
Hvis du selv eller har pårørende, der følger tidlig opdagelse af kræft, så giv moralsk støtte og indhent forskellige oplysninger, som du senere kan bekræfte hos den læge, der udfører undersøgelsen. Hvis nogen af dine pårørende får konstateret kræft, skal du være klar til at støtte og ledsage pårørende i helingsprocessen. Terapi, der bruges til at behandle kræft, får ofte kræftramte til at føle sig triste, deprimerede og oplever ændringer i den kemiske sammensætning af deres krop. Mens du er under behandling eller kræft er blevet helbredt, skal du og dine pårørende stadig tilpasse sig livet under eller efter kræftbehandling. Derudover skal du og dine pårørende også være forberedte på, at der i fremtiden kan opstå kræft igen. [[relateret-artikel]] At have et tæt og åbent forhold til hinanden er vejen til at komme igennem kræften sammen. Hvis nogen af dine pårørende har kræft med et alvorligt stadie, eller kræften har spredt sig til andre organer. Du skal følge med og lytte trofast til klager fra pårørende og yde støtte til dem. Tidlig opdagelse af kræft er meget vigtig som en måde at opdage kræft tidligt og forhindre, at den bliver værre eller spreder sig til andre organer.
