Dialyse er vigtig for personer med nyresvigt. I denne medicinske tilstand vil kroppen opleve en ophobning af væsker og giftige stoffer i kroppen. Hvornår skal du i dialyse, hvis du lider af nyresvigt?
Dialyse og dens fordele for patienter med nyresvigt
Dialyse er en procedure, der udføres for at fjerne skadeligt affald og overskydende væsker i kroppen ved hjælp af medicinsk udstyr. Denne procedure udføres for at erstatte nyrefunktionen. Også kendt som dialyse hjælper dialyse også med at opretholde balancen mellem væske- og elektrolytpartikler i kroppen, når nyrerne ikke fungerer. Normale nyrer udfører forskellige vigtige funktioner, såsom at kontrollere væskebalancen, fjerne affaldsstoffer fra kroppen, til at producere hormoner til at kontrollere blodtrykket. Hos patienter med nyresvigt (kronisk nyresygdom) er disse normale funktioner imidlertid vanskelige eller ikke optimalt udført af nyrerne. Dialyse eller dialyseprocedurer kan hjælpe patienter med nyresvigt med at leve et kvalitetsliv. Hvis du ikke laver dialyse, vil der ophobes salt og andre affaldsstoffer i dit blod. Disse stoffer kan også forgifte kroppen og beskadige organer. Det er dog vigtigt at huske, at dialyse ikke kan helbrede kronisk nyresygdom.
Hvornår skal du i dialyse?
Dialyse skal udføres, hvis patienten begynder at opleve nyresvigt i slutstadiet, hvilket er, når nyrerne ikke længere er i stand til at udføre 85-90 % af deres normale funktioner. En anden indikator for, at dialyse haster, er eFGR-værdien. eFGR er den estimerede værdi af den glomerulære filtrationshastighed, der estimerer mængden af blod, der passerer gennem glomerulus (det lille filter i nyrerne) på et minut. Jo lavere eGFR-værdien er, jo mere alvorlig er nyreskaden. Patienter med nyresvigt har behov for dialyse, hvis de har en eFGR-værdi under 15. Dialyse skal udføres hele livet, medmindre patienten får en nyretransplantation.
Typer af dialyseprocedurer
Generelt er der to typer dialyse eller dialyse, nemlig hæmodialyse og peritonealdialyse.
1. Hæmodialyse
Hæmodialyse er en dialyseprocedure, der bruger en kunstig nyre (hæmodialyse). Patientens blod vil blive 'overført' fra kroppen og filtreret gennem en hæmodializer. Det filtrerede blod føres tilbage til kroppen ved hjælp af en dialysemaskine. For at dræne blod fra kroppen til hæmodialysen vil lægen oprette et adgangspunkt til blodkarrene. Der er tre typer adgangspunkter til denne procedure:
- Arteriovenøs fistel, som forbinder arterier med vener for at skabe større 'blodkar' kaldet fistler.
- Arteriovenøs graft. Arterierne og venerne er forbundet med et blødt plastikrør.
- Kateter. Lægen fører et lille plastikrør ind i en stor vene i nakken.
Hæmodialyse varer normalt 3-5 timer pr. session og udføres 3 gange om ugen. Varigheden kan dog være kortere med hyppigere frekvens. Hæmodialyse vil også normalt blive foretaget på et hospital eller dialyseklinik. Efter at have gennemgået hæmodialyse i nogen tid, kan lægen tillade patienten at lave dialyse derhjemme.
2. Peritonealdialyse
Hvis hæmodialyse udføres med en kunstig nyre, er peritonealdialyse en dialyseprocedure, der udføres inde i patientens krop. Gennem operation vil lægen placere et kateter i maven for at skabe adgang. Abdominalområdet vil blive fyldt med dialysat gennem et kateter. Væsken vil absorbere affaldsstoffer. Når dialysatet er færdig med at absorbere affald fra blodbanen, udstødes væsken fra patientens underliv. Peritonealdialysedialyseproceduren tager flere timer og skal gentages fire til seks gange om dagen. [[Relateret artikel]]
Er der nogen bivirkninger ved dialyse?
Dialyse eller dialyse har stadig risici og bivirkninger. Nogle af bivirkningerne ved dialyse inkluderer:
- Muskelkramper
- Kløende hud, ofte værre før eller efter dialyse
- Lavt blodtryk, især hos personer med diabetes
- Søvnproblemer
- Overskydende væske, så personer i dialyse skal indtage den samme mængde væske hver dag
- Infektion eller hævelse i området for dialyseadgangspunktet
- Depression og forandringhumør
Andre ting relateret til anden dialyse
Her er ting om dialyse, som du bør vide
1. Hvor meget koster dialyse?
Generelt koster dialyseprocedurer 800.000-1 million IDR på ét besøg. Dette gebyr vil dog også afhænge af politikken for den sundhedsfacilitet, du skal til.
2. Kan en patient med nyresvigt overleve på dialyse?
Det kan man selvfølgelig med den betingelse, at patienten skal i dialyse resten af livet, indtil han får en nyretransplantation. Den forventede levetid for en patient med nyresvigt vil afhænge af patientens helbredstilstand og overholdelse af lægens anvisninger. Kontakt altid en læge for at hjælpe dig med at forblive sund, når du starter dialyseprocedurer.
3. Skal patienten være opmærksom på sit madforbrug?
Ja, med lægers hjælp skal patienter med nyresvigt være opmærksomme på deres fødeindtag. Patienten bør også begrænse vandforbruget. Den type diæt, der er nødvendig, afhænger af typen af dialyseprocedure, der udføres.
4. Kan patienten vende tilbage på arbejde?
Ja, mange patienter med kronisk nyresygdom arbejder stadig, selvom de skal afsætte tid til dialyse. Patienter bør også undgå arbejde, der kræver fysisk anstrengelse. [[Relateret artikel]]
Noter fra SehatQ
Nyresvigt er en livstruende sygdom, hvis den ikke behandles. Patienten kan ikke helbredes, medmindre han får en nyretransplantation. Alligevel kan dialyse hjælpe patienter til fortsat at leve et kvalitetsliv.
