Efter den nylige opstandelse i Joker-filmen, samt markeringen af Verdensdagen for Mental Health den 10. oktober, er spørgsmålet om mental og mental sundhed blevet diskuteret bredt igen. På den ene side er dette et fremskridt, at folk begynder at vise deres bekymring med helbred og psykiske lidelser og bekymrer sig om mennesker, der er overlevende. Men desværre er der også en tendens til, at man føler, at man har en psykisk lidelse, uden at konsultere en psykiater. Handlingen med at tro, at man lider af denne lidelse eller sygdom, er kendt som
selvdiagnose. Selvom du føler, at du udviser visse psykologiske symptomer, er det en farlig handling at diagnosticere det selv, fordi det ikke nødvendigvis betyder, at du rent faktisk lider af en psykisk lidelse, som du tror.
Hvad er selvdiagnose?
Selvdiagnose er et forsøg på selvdiagnosticering baseret på information opnået uafhængigt af uprofessionelle kilder, såsom venner eller familie, selv tidligere erfaringer. Faktisk kan selvdiagnose kun bestemmes af professionelt medicinsk personale. Processen mod den rigtige diagnose er meget vanskelig, selv når du konsulterer to forskellige læger, er resultaterne ikke nødvendigvis de samme. Diagnosen skal stilles ud fra dine symptomer, klager, sygehistorie og andre faktorer. Når du selvdiagnosticerer, konkluderer du ofte et fysisk eller psykisk helbredsproblem med den information, du har.
Fare selvdiagnose til psykiske lidelser, som ikke nødvendigvis opleves
I det mindste er der to ulemper og farer
selvdiagnose til psykiske lidelser, som du måske ikke nødvendigvis oplever. Begge disse farer sætter dig i fare for fejldiagnosticering (fejldiagnosticering) og forkert håndtering.
1. Risiko for fejldiagnosticering
Den første fare er risikoen for fejldiagnosticering, som vil have en negativ indvirkning på en selv. Det er der for eksempel nogen, der gør
selvdiagnose at han lider af en angstlidelse. Faktisk, hvis han ønsker at søge lægehjælp, er der en anden mulighed i form af fysiske symptomer, som han oplever. Det kunne være, at det, han oplevede, ikke var en psykisk lidelse, men en fysisk sygdom, der skal behandles, såsom en arytmitilstand.
Selvdiagnosticering risikerer at få dig til at blive fejldiagnosticeret ved ikke at søge professionel hjælp med det samme, og
selvdiagnose Hvis han eller hun har en angstlidelse, risikerer personen at springe behandlingen over for en arytmitilstand eller hjerterytmeforstyrrelse. Der er mange kriterier, som skal opfyldes af en person, for at blive diagnosticeret af en psykiater, at han har en bestemt psykisk lidelse. Symptomer på én psykisk lidelse, med andre psykiske lidelser, har også ofte ligheder. Denne handling er dog den forkerte vej at gå.
2. Risiko for fejl ved håndtering
Den anden fare er risikoen for forkert håndtering af den måde, du håndterer distraktioner på, som du måske faktisk ikke oplever. For eksempel risikerer du at tage ulovlige stoffer. Ud over at disse stoffer er ulovlige, kan de også forårsage bivirkninger, lægemiddelinteraktioner, fejl i den måde, de tages på, og endda dosisfejl. Du skal heller ikke tage andres medicin, som ikke kan tages af alle. Én type medicin kan være sikker for dine kolleger at tage, men det gælder ikke nødvendigvis for dig. Tag ikke stoffet uden en læges instruktioner. Ikke nok med det, det er farligt
selvdiagnose en anden er at få dig til at udsætte at konsultere en psykiater og få den mest passende behandling. Ifølge eksperter gør
selvdiagnose og at tro, at du lider af en bestemt psykisk lidelse, hjælper dig ikke med at komme dig. Tværtimod risikerer disse handlinger at forværre din mentale tilstand.
Søg hjælp hos en læge, hvis du oplever symptomer på visse psykiske lidelser
Overfloden af information på internettet, såsom symptomer på visse psykiske lidelser, mental sundhed quizzer eller psykisk sygdom medicin information, kan kun tjene som en reference for dig til at se en psykolog eller psykiater.
Se en psykiater, hvis du tror, du har et problem med en psykologisk tilstand. Selvom det kan være nyttigt at forstå symptomerne eller vise resultaterne af quizzen, bør diagnosen kun stilles af eksperter. Fordi psykologer og psykiatere faktisk er kompetente, har viden og har gennemgået en række træninger for at forstå en persons mentale tilstand. Derudover er de mere objektive til at udforske de problemer, der slår dig. [[Relateret artikel]]
Noter fra SehatQ
Oplysninger fra internettet og medierne kan ikke bruges, som en måde at selvdiagnosticere psykiske lidelser (eller fysiske sygdomme), som du måske faktisk ikke har. Øge bevidstheden om
psykisk sygdom det er vigtigt, meget nødvendigt. Det er bare sådan, at det at udstyre sig selv med viden ikke er det samme som at gøre det. Information og viden fra internettet og medierne bør kun tjene som et incitament til at søge professionel hjælp. At konsultere en psykiater og se en læge er det eneste skridt til at finde ud af en præcis diagnose og få den rigtige behandling.
Selvdiagnosticering risikerer at få dig til at blive fejldiagnosticeret ved ikke at søge professionel hjælp med det samme, og selvdiagnose Hvis han eller hun har en angstlidelse, risikerer personen at springe behandlingen over for en arytmitilstand eller hjerterytmeforstyrrelse. Der er mange kriterier, som skal opfyldes af en person, for at blive diagnosticeret af en psykiater, at han har en bestemt psykisk lidelse. Symptomer på én psykisk lidelse, med andre psykiske lidelser, har også ofte ligheder. Denne handling er dog den forkerte vej at gå. 
Se en psykiater, hvis du tror, du har et problem med en psykologisk tilstand. Selvom det kan være nyttigt at forstå symptomerne eller vise resultaterne af quizzen, bør diagnosen kun stilles af eksperter. Fordi psykologer og psykiatere faktisk er kompetente, har viden og har gennemgået en række træninger for at forstå en persons mentale tilstand. Derudover er de mere objektive til at udforske de problemer, der slår dig. [[Relateret artikel]] 
