Døgnrytme anses for vigtig for kroppen, det er forklaringen

Døgnrytme eller døgnrytme er et indre system i kroppen, der regulerer mange ting, fra søvncyklusser til fordøjelsen. At forstå denne rytme kan hjælpe dig med at bevare en sund krop.

Genkend døgnrytmen

Døgnrytmen har en række forskellige roller i kroppen. Disse rytmer kan påvirke søvncyklusser, kropstemperatur, fordøjelse, spisevaner, hormonfrigivelse og andre vigtige kropsfunktioner. Langsomt eller hurtigt kroppens biologiske ur kan få døgnrytmer til at blive forstyrret eller løbe unormalt. Kroppens biologiske ur er et system, der regulerer processer i kroppen for at blive ved med at køre efter et skema, der er forbundet med solcyklussen. Uregelmæssige rytmer kan øge risikoen for forskellige helbredstilstande, såsom fedme, søvnforstyrrelser, diabetes, endda depression og bipolar lidelse.

Dette er, hvad der sker, når døgnrytmen forstyrres

Den normale døgnrytme reguleres af en 24-timers cyklus af lys og mørke. En person med en forstyrret døgnrytme kan opleve flere ting, såsom at vågne for tidligt og ikke kunne falde i søvn igen eller ikke føle sig frisk, når de vågner. De tilstande, der almindeligvis forårsager døgnrytmeforstyrrelser, er som følger:

1. Ændring af arbejdstid

Dem, der arbejder på skift eller har forskellige arbejdstider, kan påvirke kroppens døgnrytme. Denne lidelse kan få dem til at sove mindre end 4 timer end den gennemsnitlige person.

2. Tidszoneændring

Ændring af din tidszone eller rejser til et område, der er anderledes end hvor du bor, kan forårsage, at din krops døgnrytme bliver forstyrret. Denne tilstand er ofte kendt som jetlag og kan involvere symptomer som døsighed hyppigere end før. Derudover kan jetlag også forårsage en persons nedsatte årvågenhed i løbet af dagen. Jo længere du rejser, jo værre vil denne tilstand være.

3. Forsinket søvnfasesyndrom

Forsinket søvnfase syndrom eller forsinket søvnfase syndrom (DSPS) er en søvnforstyrrelse, der får patienter til at falde i søvn sent om natten og har svært ved at vågne senere på dagen. Denne tilstand opleves generelt af unge og unge voksne.

4. Søvnforstyrrelser 24 timer

Denne lidelse opleves ofte af blinde, fordi døgnrytmen reguleres af lysets cyklus. Derfor bliver deres døgnrytme forstyrret, hvilket kan føre til nedsat søvnkvalitet og tid. Denne tilstand kan også forårsage søvnighed i dagtimerne.

5. Avanceret søvnfasesyndrom

Avanceret søvnfase syndrom eller fremskreden søvnfase-syndrom (ASPS) er en lidelse, der får en person til at falde i søvn og vågne tidligere, end han ønsker. For eksempel falder du i søvn mellem kl. 19 og 22, og vågner derefter mellem kl. 02.00 og 06.00. Ud over ovenstående kan døgnrytmeforstyrrelser også være forårsaget af graviditet, visse medikamenter, overgangsalder, Parkinsons, Alzheimers og psykiske lidelser.

Hvordan man håndterer døgnrytmeforstyrrelser

Døgnrytmeforstyrrelser kan diagnosticeres vha aktigrafi og søvnregistreringer. Aktigrafi er en kontinuerlig bevægelsesmåler, der bruger en lille enhed kaldet a aktigraf. I mellemtiden er en søvnlog en dagbog i form af elektronisk eller papir, der bruges til at spore dit søvnmønster over en længere periode. Efter at have ved, hvordan dit søvnmønster er, vil lægen generelt gøre flere måder at overvinde denne lidelse. Her er nogle af dem.

1. Lysterapi

Gennem denne terapi vil du nulstille din døgnrytme ved at være omkring stærkt lys på bestemte tidspunkter hver dag.

2. Kronoterapi

Denne terapi hjælper dig med langsomt at justere din søvntid, indtil den når det ønskede tidspunkt.

3. Medicin

Ud over de to terapier ovenfor kan forskellige behandlinger såsom at give melatonin, sovepiller eller stimulanser også gives af læger for at hjælpe dem med døgnrytmeforstyrrelser. Ikke nok med det, du kan også selv håndtere døgnrytmeforstyrrelser ved at lave livsstilsændringer. For eksempel ved at planlægge lur, undgå koffein eller nikotin før sengetid og reducere lyseksponering ved sengetid. Glem ikke at ændre dit sovemiljø ved at gøre det mere behageligt. [[relateret-artikel]] Det er nogle ting, du skal vide om døgnrytmer. At lære din døgnrytme og holde den normal kan hjælpe dig med at bevare et godt helbred og undgå forskellige sygdomme.