Det stigende udvalg af spørgsmål vedrørende mental sundhed kan gøre dig mere interesseret i at udforske feltet klinisk psykologi. For at forstå mere, se den fulde forklaring af psykologiområdet på denne.
Hvad er klinisk psykologi?
Klinisk psykologi er en gren af psykologien, der fokuserer på diagnosticering og behandling af følelsesmæssige, adfærdsmæssige og psykiske lidelser. Hvad angår andre problemer, der kan behandles af klinisk psykologi, herunder indlæringsvanskeligheder, alvorlig stress, depression, stofmisbrug, angstlidelser og spiseforstyrrelser. Dette felt integrerer videnskaben om psykologi med behandlingen af komplekse problemer, der kan opleves af mennesker. Denne videnskab bliver en interessant ting for nogle mennesker, der ønsker at studere menneskelig adfærd og arbejde inden for dette felt.
Bliv klinisk psykolog
For at engagere dig og engagere dig yderligere i den kliniske psykologis verden, er klinisk psykolog det karrierevalg, du skal tage. Kliniske psykologer har primært fokus på behandling af kroniske psykiske problemer, såsom skizofreni og bipolar lidelse. Ikke kun det, en klinisk psykolog håndterer også lettere psykiske problemer, såsom angstlidelser, stress og depression. Hver klinisk psykolog vil arbejde i en række forskellige kapaciteter. For eksempel er der kliniske psykologer, som arbejder direkte med klienter og driver personlige terapitilbud. Denne type klinisk psykolog tilbyder normalt kort- og langsigtede ambulante tjenester til klienter, der har brug for hjælp til at håndtere psykiske lidelser. Imens får en klinisk psykolog i skolemiljøet til opgave at hjælpe børn, der har svært ved at lære. På universitetet kan en klinisk psykolog hjælpe studerende med at træffe beslutninger om deres fremtidige karriere. Denne profession vil også hjælpe eleverne til at forblive sunde følelsesmæssigt og nå deres akademiske mål. For at forstå yderligere, er her nogle af rollerne for en klinisk psykolog i samfundet i hovedtræk.
- Udføre vurdering og diagnosticering af psykiske lidelser.
- Behandle psykiske lidelser. Dette omfatter også problemer med alkohol- og stofmisbrug.
- Tilbyder vidnesbyrd inden for juridiske områder relateret til klinisk psykologi.
- Hjælp kunder med at definere planer og mål.
- Undervisning i psykologi på universitetet.
- Udførelse af forskning relateret til klinisk psykologi.
- Opret og administrer programmer til at forebygge og behandle sociale problemer.
Der er flere tilgange, som kliniske psykologer kan tage i udførelsen af deres opgaver. Det følgende er nogle af de anvendte metoder.
1. Psykodynamisk tilgang
Dette perspektiv mener, at det underbevidste sind spiller en vigtig rolle i en persons adfærd. Kliniske psykologer, der bruger denne terapi, kan bruge teknikker såsom fri association til at undersøge klientens ubevidste motivationer.
2. Kognitivt adfærdsperspektiv
Kliniske psykologer, der bruger dette perspektiv, vil se på, hvordan klienter opfører sig, tænker og føler, når de interagerer. Kognitiv adfærdsterapi fokuserer ofte på at ændre tanker og adfærd, der bidrager til psykiske lidelser.
3. Humanistisk perspektiv
Dette humanistiske perspektiv er en tilgang, der ser klienter som mennesker og fokuserer på ting, der er iboende i mennesker, såsom selvaktualisering. [[Relateret artikel]]
Hvordan bliver man klinisk psykolog?
Hvis feltet klinisk psykologi er interessant for dig, og du gerne vil blive klinisk psykolog, så er der et par ting, du skal igennem. Kliniske psykologer skal have en doktorgrad i psykologi og modtage en uddannelse med en klinisk baggrund. Uddannelseskravene for at kunne arbejde som klinisk psykolog er ret skrappe og tager lang tid. De fleste kliniske psykologer bruger omkring fire til seks år på kandidatskolen efter at have opnået en bachelorgrad. Efter afslutningen af et akkrediteret postgraduate-program skal håbefulde Kkinis-psykologer også gennemføre overvåget træning og undersøgelser. Det er nogle ting, du skal vide om klinisk psykologi og at blive klinisk psykolog. At blive klinisk psykolog kan hjælpe dig med at yde et bidrag til samfundet for at øge bevidstheden om vigtigheden af mental sundhed.
