Anis mors barn kan tale tydeligt i en alder af 2 år, mens Budis mors søn, som er jævnaldrende, ikke kan forstås, når han taler. Eksempler på tilstande, som Budis mor oplever, får ofte forældre til at spekulere på, om deres barn har en taleforsinkelse eller ej. Taleforsinkelser hos børn er relateret til vanskeligheder med at læse, skrive, være opmærksom og socialt samvær. Hos børn med taleforsinkelse er en grundig vækst- og udviklingsundersøgelse meget vigtig, fordi sprogproblemer kan opstå på grund af andre årsager, fx på grund af høreforstyrrelser, autisme, intellektuelle handicap, til sjældne sygdomme som Angelman syndrom. Sproget er opdelt i to, nemlig det receptive sprog, som er evnen til at forstå, og det ekspressive sprog, nemlig evnen til at udtrykke tanker, følelser og ideer. Mens tale er et verbalt produkt af sprog. Udover verbalt kendes også nonverbalt sprog, såsom tegnsprog, brug af billeder eller andre medier. Receptiv taleforstyrrelse opstår, når barnet ikke kan forstå, hvad andre mennesker siger, mens ekspressiv taleforstyrrelse opstår, når barnet ser ud til at forstå, hvad folk siger, men ikke er i stand til at reagere.
Identifikation af et barns taleforsinkelse
For at identificere tilstedeværelsen eller fraværet af et barns taleforsinkelse er det selvfølgelig nødvendigt at kende de normale stadier af barnets udvikling først. Her er en generel guide:
- En 1 år gammel baby er i stand til at:
- Søg og drej mod lydkilden
- Reager, når hans navn bliver nævnt
- Vinker for at sige farvel
- Peger man på noget, vender barnet sig i den retning, det går
- Skift til at tale, lytte, mens du taler
- Siger "pa-pa" eller "ma-ma"
- Sig mindst 1 ord
- Mellem 1-2 år er babyer i stand til at:
- Efter enkle instruktioner
- Peg på nogle dele af kroppen i henhold til instruktionerne
- Peger på en genstand, der interesserer ham, for at vise den til dig
- Lær 1 nyt ord hver uge på 18-24 måneder
- I en alder af 2 år kan børn:
- Følger simple verbale kommandoer
- Kan sige 50-100 ord
- Kan lave sætninger på mindst 2 ord
- Det meste af hans tale kan forstås af andre
Det er vigtigt at vide, hvornår der skal gives yderligere behandling til et barn, der ser ud til at have taleforsinket. Følgende er almindelige symptomer på taleforsinkelse:
- Ikke pludreeller ikke sige mindst tre ord før 15 måneders alderen
- Taler ikke, eller er ude af stand til at sige mindst 25 ord ved 2 års alderen
- Kan ikke lave simple sætninger, forstår ikke simple kommandoer på 3 år
- Svært at forstå instruktioner
- Dårlig udtale og artikulation af ord
- Svært at strenge ord
- Kan ikke lave hele sætninger
[[Relateret artikel]]
Taleterapi for at overvinde børns taleforsinkelse
Taleterapi er effektiv til behandling af et barns taleforsinkelse, og dens effektivitet afhænger af den underliggende årsag til problemet. Taleterapi har vist sig at være effektiv til børn med ekspressive talevanskeligheder, men ikke effektiv nok til at overvinde receptive talevanskeligheder. Her er de typer taleterapi, der kan udføres af børn:
1. Logopædi til taleforsinkede børn
Grundlæggende er terapi lavet for at stimulere børn til at tale. Terapeuten vil prøve forskellige måder, såsom at få barnet til at lege, introducere billedkort eller tegnsprog.
2. Terapi til børn med apraksi
Apraxia er vanskeligheder med at udtale bestemte stavelser. Barnet kender det ord, han vil sige, men kan ikke udtale det korrekt. Intensiv terapi er nødvendig for at hjælpe med at behandle apraksi. Terapeuten kan hjælpe dit barn med at forstå auditive, visuelle eller taktile reaktioner. For eksempel ved at træne børn i at tale foran et spejl eller ved at optage deres stemmer.
3. Terapi mod stammen (stammende)
I tilfælde af stammen vil terapeuten forsøge at træne barnet i at tale langsommere og tydeligere, fordi for hurtigt at tale ofte gør stammen værre. Succesen eller fiaskoen for et barn med taleforsinkelser til at tale og kommunikere afhænger normalt af typen af lidelse og dens årsag. Generelt vil der opnås bedre resultater, hvis opdagelse og intervention udføres så tidligt som muligt. Eksperter er enige om, at der ikke er noget bestemt aldersbenchmark for diagnosticering af taleforsinkelser. Forældres bekymring er en af de tidlige indikationer, der kan bruges til straks at tjekke barnet.
