Førstehjælp til madforgiftning

Hvis du føler dig kvalme eller har diarré efter at have spist noget, så kan du være sikker på, at du er blevet madforgiftet. Forgiftning kan opstå, når du spiser mad, der er forurenet med bakterier, svampe, vira eller andre parasitter. Når der opstår madforgiftning, skal du være opmærksom på nogle førstehjælpstrin, så denne lidelse ikke bliver værre. Før du tager skridt til at overvinde det, skal du først sikre dig, at den tilstand, du oplever, er madforgiftning, ved at genkende symptomerne nedenfor.

Pas på disse madforgiftningssymptomer

Tidspunktet for forekomsten af ​​madforgiftningssymptomer varierer meget, fra en time til 28 dage efter maden er indtaget. Hvis du eller folk omkring dig oplever forholdene nedenfor, så er der mulighed for madforgiftning.
  • Diarré
  • Kvalme
  • Kaste op
  • mavekramper
  • Ingen appetit
  • Let feber
  • Svag
  • Svimmel
Ud over symptomerne ovenfor skal du også være opmærksom på følgende forhold. For hvis det sker, så er tegnet på tilfældet med madforgiftning ret alvorligt og kan være livstruende.
  • Diarré stopper ikke efter tre dage
  • Høj feber over 38,6°C
  • Svært ved at tale eller se
  • Har symptomer på alvorlig dehydrering, såsom tør mund, lidt vandladning og besvær med at synke væske
  • Blodig urin
Ring straks til din læge, hvis du oplever ovenstående symptomer.

Førstehjælp, der skal udføres ved madforgiftning

Når der opstår madforgiftning, er der to ting, du skal gøre, nemlig at kontrollere kvalme og opkastning, og holde kroppen fra at blive dehydreret.

1. Sådan kontrolleres kvalme og opkastning

For at kontrollere kvalme og opkastning er her trin, du kan tage.
  • Spis ikke fast føde, før opkastningen stopper. Når du stadig kaster op ofte, bør du indtage almindelige snacks, såsom brød, bananer eller ris.
  • Prøv at blive ved med at drikke, for at hjælpe med at lindre opkastning.
  • Indtag ikke stegt mad, krydret, fedtholdig eller sød mad.
  • Tag ikke straks medicin mod kvalme eller diarré uden at konsultere en læge. Fordi nogle typer medicin kan gøre diarré endnu værre.

2. Hvordan man forhindrer dehydrering under madforgiftning

Når du har madforgiftning, har du stor risiko for at blive dehydreret af de opkastninger og diarré, der opstår. Derfor, for at forhindre det, skal du forbruge vand langsomt. Drik først små mængder, øg derefter mængden af ​​forbrug langsomt. Hvis der stadig opstår forstyrrelser i fordøjelsessystemet, såsom opkastning og diarré efter 24 timer, skal du indtage drikkevarer for at supplere og erstatte tabte kropsvæsker.

Opfølgende behandling for madforgiftning

Efter at have udført førstehjælp til madforgiftning, bør du se en læge. For at overvinde denne tilstand vil læger normalt give behandling i form af:

• Udskiftning af tabte væsker

Hvis drikkevand og andre væsker anses for utilstrækkelige til at erstatte tabet af væsker og elektrolytter på grund af madforgiftning, vil din læge anbefale at give intravenøs væske.

• Antibiotika

Hvis der opstår madforgiftning på grund af bakteriel forurening, og dine symptomer er alvorlige, kan din læge ordinere antibiotika til at behandle det. Dette lægemiddel vil blive givet gennem en IV, mens du er på hospitalet. Antibiotika hjælper dog ikke, hvis madforgiftningen skyldes viral forurening. Tag derfor ikke skødesløst antibiotika, når du føler, du har madforgiftning.

I restitutionsperioden bør du også undgå mad og drikke, der er svære at fordøje, såsom:

  • Mælk og dets forarbejdede produkter, herunder ost
  • Koffein
  • Alkohol
  • Soda
  • Mad med for meget krydderi

Forebyg madforgiftning på denne måde

Den bedste måde at forhindre madforgiftning på er at kende den nøjagtige mad, du spiser, fra opbevaring, tilberedning til forarbejdning. Her er tips til at undgå madforgiftning:
  • Vask grøntsager og frugter, indtil de er helt rene, så ikke flere parasitter kan forurene maden
  • Rengør skærebrætter, knive og bordplader efter hver brug, og før du bruger dem til at tilberede andre typer mad.
  • Brug ikke en kniv, der er blevet brugt til at skære kylling i skiver, til at skære frugt eller grøntsager.
  • Vask hænder og køkkenredskaber grundigt efter tilberedning.
  • Opbevar ikke kogt og rå mad i samme tallerken eller beholder.
  • Sørg for at vaske kødet grundigt, inden du tilbereder det. Hvis du har et kødtermometer, skal du sørge for, at temperaturen på det tilberedte kød er på den anbefalede temperatur på 82°C for kylling, 71°C for oksekød og 60°C for fisk.
  • Spis ikke emballerede fødevarer, der er udløbet.
  • Kassér dåsemad, hvis emballage er blevet beskadiget.
  • Hvis der er madrester, skal du straks lægge den i køleskabet, hvis den ikke er indtaget inden for 4 timer.
  • Spis ikke grøntsager eller frugt, der ikke er vasket, og spis heller ikke råt vand.
[[relateret-artikel]] At opleve madforgiftning er bestemt meget ubehageligt. Reducer derfor hyppigheden af ​​dine snacks på steder, hvor fødevarehygiejnen ikke er garanteret. Det er bedre at spise mad tilberedt derhjemme for at sikre renlighed og sundhed.