Urinvejsinfektion (UTI) er en sygdom, der let kan helbredes. Hvis du beslutter dig for at gå til lægen, vil lægen give dig urinvejsantibiotika til behandling af din urinvejsinfektion. Før du får urinvejsantibiotika, vil lægen afgøre, om det, du oplever, er en UVI eller ej. Symptomer på en urinvejsinfektion har ligheder med flere andre sygdomme, såsom en overaktiv blære, forstørret prostata, nyresten og blærekræft. Når diagnosen er stillet, vil lægen bestemme, hvordan du skal behandle din klage.
Hvad skal man vide om urinvejsantibiotika?
Urinvejsantibiotika, som læger giver til patienter, afhænger af, hvilken del af urinvejene, der er inficeret (øvre eller nedre), hvilken type bakterier, der inficerer, og din helbredstilstand. Antibiotika er dog altid førstevalget som kur mod urinvejsinfektioner. Derfor vil lægen, inden han giver urinvejsantibiotika, først analysere patientens urin for at bestemme, hvilken type bakterier, der inficerer patienten. Placeringen af infektionen påvirker også typen og dosis af urinvejsantibiotika, der gives. Hvis patienten har en nedre urinvejsinfektion, vil patienten få oral antibiotika mod urinvejene. Men hvis infektionen opstår i de øvre urinveje, vil lægen give en injektion med urinvejsantibiotika for at behandle infektionen. Andre forhold, der skal overvejes, før man giver urinvejsantibiotika, er om patienten er gravid eller ej, og om patientens alder er over 65 år tidligere. [[Relateret artikel]]
Typer af urinvejsantibiotika
Hvis patienten kun har en mild urinvejsinfektion, vil patienten normalt få antibiotika som fosfomycin, ceftriaxon, cephalexin, nitrofurantoin og trimethoprim/sulfamethoxazol. Nogle antibiotika, såsom fluoroquinoloner, levofloxacin og så videre gives normalt kun til personer med alvorlige urinvejsinfektioner eller nyreinfektioner. I nogle tilfælde vil patienter med svære urinvejsinfektioner få en injektion med urinvejsantibiotika.
Indtagelse af urinvejsantibiotika
Mindre urinvejsinfektioner vil normalt kun få antibiotika i to til tre dage, men der er også dem, der skal tage dem i syv til 10 dage. Hos patienter med alvorlige urinvejsinfektioner giver læger generelt urinvejsantibiotika i 14 dage eller mere. Hos patienter med hyppige urinvejsinfektioner kan læger ordinere lavdosis antibiotika i seks måneder eller længere. Patienterne vil også blive bedt om at tage antibiotika én gang før eller efter samleje, hvis urinvejsinfektionen er forårsaget af samleje. Patienterne skal stadig tage de antibiotika, der er blevet givet, selvom de symptomer, de oplever, ikke længere er der, fordi hvis de ikke gør det, kan antibiotika ikke dræbe alle bakterierne i patientens urinveje.
Bivirkninger af antibiotika i urinvejene
Ethvert medicinforbrug skal have bivirkninger, samt urinvejsantibiotika. Bivirkninger af urinvejsantibiotika kan omfatte diarré, kvalme eller opkastning, hovedpine, udslæt og skader på muskler, sener eller nerver.
Genkend symptomerne på en urinvejsinfektion
Urinvejsinfektioner skal have den rette undersøgelse og behandling, men nogle gange viser urinvejsinfektioner ikke klare symptomer. Der er dog nogle symptomer på en urinvejsinfektion, som kan opleves, såsom:
- Hyppig vandladning
- Mængden af urin, der kommer ud, er lille
- Urin, der ser sløret ud
- Mørk, rød eller lyserød urin
- Hos kvinder er der smerter i bækkenet
- Stærkt lugtende urin
- Der er en stærk og vedvarende trang til at tisse
- Varm eller brændende fornemmelse ved vandladning
Ovenstående symptomer skal undersøges nærmere, fordi de nogle gange kan fejldiagnosticeres som andre sygdomme.
Kontakt en læge
Du bør altid sørge for at tjekke og konsultere en læge, så urinvejsinfektioner kan behandles med det samme. Sørg for at afslutte de antibiotika, som din læge har ordineret, og hvis symptomerne på en urinvejsinfektion fortsætter, skal du besøge din læge igen for en evaluering. Ud over at tage antibiotika skal du drikke nok vand og øge dit indtag af C-vitamin, fordi det menes at hjælpe med at rense bakterier i urinvejene.
