Det er meget vigtigt at have hjelm på, når du kører på motorcykel eller træner. En af dens funktioner er at forhindre dig i hjernetraumer i tilfælde af en ulykke. Hjernetraume er en hjernefunktionsforstyrrelse forårsaget af et slag, kollision, stød, til penetration af hovedet. Sværhedsgraden af hjernetraumer varierer fra mild til svær, men størstedelen af hjernetraumer, der opstår, er stadig i den milde kategori eller almindeligvis omtalt som en hjernerystelse. Denne sværhedsgrad påvirker de symptomer, der vises hos mennesker med hjernetraumer. I milde tilfælde vil de syge opleve forvirring og hovedpine, der kun varer et par øjeblikke. Mens de lider af alvorlige hjernetraumer, kan patienter opleve bevidsthedstab, hukommelsestab, handicap, koma, permanent invaliditet og endda død.
Hvad er årsagerne til hjernetraumer?
I USA er så mange som 21 % af de samlede tilfælde af hjernetraumer forårsaget af sportsaktiviteter. Mens hovedårsagen til hjernetraume i sig selv er en motorcykelulykke, hvis antal ramte når op på 50-70 procent af de samlede tilfælde af hjernetraumer. Når du får et slag mod hovedet, mens du træner, bør du stoppe sporten med det samme, uanset om påvirkningen slog dig ud eller ej. Du bør også straks gå til lægen for at få den første behandling. Denne første behandling er vigtig i betragtning af, at symptomerne på hjernetraume ikke altid viser sig med det samme, når der opstår et hovedstyrt. Tegn på en person, der lider af hjernerystelse, kan forekomme 24 timer senere, endda uger senere.
Hvad er tegnene på en person, der oplever hjernetraumer?
De Forenede Staters Center for Disease Control and Prevention (CDC) klassificerer symptomer på hjernetraume i 4 kategorier, nemlig:
- Tænkeevne. Hjernetraumer hos en person er normalt karakteriseret ved vanskeligheder med at tænke klart, langsom til at tænke (langsomt), koncentrationsbesvær og besvær med at huske ny information.
- Fysisk tilstand. Mennesker, der har oplevet hjernetraumer, vil opleve hovedpine, sløret syn, kvalme eller opkastning, svimmelhed, følsomhed over for lys eller lyd, har balanceproblemer, føler sig trætte eller mangler energi.
- Hovedtraumer vil gøre, at en persons følelser altid er dårlige, triste, mere følsomme og ofte oplever angst.
- Søvnmønstre. Hjernetraumer får også en person til at sove oftere, sove mindre eller have problemer med at falde i søvn.
Hvis du tror, du oplever nogen af ovenstående symptomer efter en ulykke eller har haft en hovedskade, bør du kontakte en læge. Korrekt håndtering af hjernetraumer vil spare dig for skader og langsigtede komplikationer.
Hvad er den korrekte behandling for hjernetraumer?
Hovedmålet med behandling af hjernetraumer er at forhindre langsigtede komplikationer. Årsagen er, at læger ikke kan gøre meget for at genoprette hjernefunktionen, der er blevet beskadiget af traumet. Det første skridt, lægen vil tage, er at sikre, at ilttilførslen til og fra hjernen stadig er jævn, såvel som det samlede blodtryk. Forskellige tests kan udføres for at etablere diagnose og behandling af hjernetraumer, herunder:
- Røntgen fra hoved til hals for at tjekke for revner i kraniet eller rygsøjlen forårsaget af en ulykke eller påvirkning.
- CT-scanning at bestemme graden af hjernetraume, der spænder fra moderat til svær.
Patienter med hjernetraume kan også blive bedt om at gennemgå rehabiliteringsterapi, som omfatter mange ting. Sådanne terapier omfatter fysioterapi, ergoterapi, taleterapi, lægemiddelterapi, psykologisk terapi og socialterapi. Kirurgi kan være nødvendig, hvis du har blødninger inde i hjernen ved alvorlige hjernetraumer. Derudover er operation også beregnet til at reparere brækkede kranieknogler, samt mindske trykket på hjernen, hvis andre metoder ikke har kunne klare det. [[Relateret artikel]]
Hvad er farerne ved hjernetraumer?
Ud over den fare, der lurer, når en ulykke eller hovedpåvirkning sker, kan personer med hjernetraume også opleve følgende problemer:
- Anfald: opstår normalt i de første uger af hjernetraume.
- Meningitisinfektion: Hvis membranen omkring hjernen åbner sig, trænger bakterier ind i den.
- Nerveskade: Hvis traumet når bunden af kraniet, kan en person opleve ansigtsmuskellammelse, dobbeltsyn, problemer med øjenbevægelser og tab af lugtesansen.
- Kognitive problemer: nemlig en persons abnormitet i forhold til at fokusere og fordøje information, kommunikere verbalt og non-verbalt, evnen til at bedømme, multitasking, korttidshukommelse, problemløsningog organisere tanker og ideer.
- Ændringer i personlighed: præget af uhøflig adfærd.
- Problemer med de fem sanser: fx tinnitus (ringen for ørerne), besvær med at genkende bestemte genstande, skødesløshed på grund af dårlig øje-hånd-koordination, dobbeltsyn, dårlig lugt og smag.
- Nerveproblemer: depression, Alzheimers, Parkinsons mv.
- En koma, der kan ende med døden.
Hvis du oplever nogen af ovenstående tilstande, skal du straks gå til det nærmeste hospital for at få yderligere behandling.
