Anerkend forskellen mellem mitose og meiose hos mennesker

For at kroppen altid skal fungere optimalt, skal cellerne altid regenerere ved at dele sig, enten ved mitose eller meiose. Hvad er forskellen mellem mitose og meiose i denne celledeling? Mitose og meiose er begge typer celledeling, der forekommer i den menneskelige krop. Celler deler sig for at erstatte tidligere celler, der blev beskadiget eller døde på grund af visse skader eller sygdomme.

Forskellen mellem mitose og meiose

Forskellen mellem mitose og meiose ligger i de celler, der er resultatet af disse opdelinger. I store træk har mitotiske celler lignende egenskaber og funktion til at få vores kroppe til at vokse. I mellemtiden har meiotiske celler unikke og forskellige egenskaber fra deres forældre. Som et resultat har vi fysiske former og biologiske egenskaber, der er forskellige fra andre individer.

Mitose i menneskelige celler

Mitose er den cellulære proces, der replikerer eller laver tvillinger af kromosomer. Mitose producerer to identiske kerner som forberedelse til celledeling. Generelt efterfølges mitose umiddelbart af en ligelig opdeling af cellekernen og andet celleindhold for at dele sig i to datterceller med samme DNA-indhold som modercellen. Duplikering af cellegenomet forekommer i mitoseprocessen. Formålet med mitose er at reparere beskadigede celler i kroppen, erstatte døde kropsceller og sikre, at den menneskelige krop vokser og udvikler sig normalt. For at sikre, at den nye celle indeholder det samme DNA som sin forælder, skal hele cellens genom duplikeres, før deling sker. Der kan opstå fejl i denne duplikeringsproces. Normalt kan kroppen ordne det, så det ikke forårsager alvorlige problemer. Men når denne fejl er meget dødelig og ikke kan repareres af kroppen, kan du opleve ganske fatale helbredsproblemer såsom kræft. I processen forekommer mitose i 5 faser, nemlig interfase, profase, metafase, anafase og telofase.

1. Interfase

DNA'et i cellen kopieres som forberedelse til celledeling, hvilket resulterer i to identiske sæt kromosomer. Under interfase strækker mikrotubuli sig fra dette centrosom.

2. Profase

Kromosomerne kondenserer til en X-formet struktur, der let kan ses under et mikroskop. Kromosomerne parrer sig, så de to kopier af kromosom 1 bliver til én, de to kopier af kromosom 2 bliver én, og så videre. Ved slutningen af ​​profasen opløses membranen omkring cellekernen for at frigive kromosomerne.

3. Metafase

Kromosomerne står pænt på linje ende mod ende langs ækvator (midten) af cellen. I mellemtiden er centriolerne nu ved de modsatte poler af cellen ved de aflange mitotiske spindelfibre.

4. Anafase

Søsterkromatiderne trækkes derefter fra hinanden af ​​den mitotiske spindel. Denne spindel trækker en kromatid til den ene pol, og den anden kromatid til den modsatte pol.

5. Telofase

Ved hver pol i cellen er der nu et komplet sæt kromosomer. En membran dannes omkring hvert sæt kromosomer for at skabe to nye kerner. Den enkelte celle skrumpes derefter i midten for at danne to separate datterceller, der hver indeholder et komplet sæt kromosomer i kernen, ellers kendt som cytokinese. Denne proces markerer også forskellen mellem mitose og efterfølgende meiose, i betragtning af at meiose forekommer i 2 divisioner, nemlig meiose 1 og meiose 2. [[relaterede artikler]]

Processen med meiose i kroppen

DNA-replikation forekommer i processen med meiose. Meiose er dybest set dannelsen af ​​æg- og sædceller. Hos mennesker er kropsceller diploide (indeholder to sæt kromosomer, et sæt fra hver forælder) med i alt 46 kromosomer (23 par). For at opretholde denne tilstand skal ægget og sæden, der forenes under befrugtningen, være haploide (hver indeholder et sæt kromosomer eller DNA). Æg- og sædcellerne skal således først deles ved meiose. Under denne proces gennemgår den diploide celle DNA-replikation, efterfulgt af to runder af celledeling, hvilket resulterer i 4 haploide kønsceller. Sammenlignet med mitose er meioseprocessen faktisk mere kompliceret, fordi kroppen skal studere rekombinationen af ​​celler og deres DNA, som er unik og varierer fra individ til individ. Men i store træk vil celler, der deler sig ved meiose, gennemgå 9 stadier, som er opdelt i 2 serier, nemlig meiose 1 og meiose 2. Meiose 1:

Interfase-profase 1-metafase 1-anafase 1-telofase 1-cytokineseMeiose 2:

Profase 2-metafase 2-anafase 2-telofase 2-cytokinese Hvis fejl i mitose kan forårsage kræft, vil svigt af visse stadier af meiose resultere i, at en person oplever DNA-abnormiteter, både mangel og overskud. Hos mennesker er de virkninger, der kan opstå, for eksempel i form af trisomitilstande eller seksuelle kromosomafvigelser hos spædbørn. Nu er du ikke længere forvirret over forskellen mellem mitose og meiose, vel?