ASD (atrial septal defekt), hjertesygdom hos børn

Atrial septal defekt eller ASD, det er også kendt som en hjertekammerlækage. Denne tilstand er en medfødt hjertesygdom, der har eksisteret siden den nyfødte eller er medfødt. Det kaldes en hjertekammerlækage, fordi ved ASD lukker væggen, der skal beklæde venstre atrium og højre atrium, ikke helt, eller der er et hul. Denne tilstand giver ikke altid symptomer og kan endda lukke af sig selv, hvis hullet i hjertet er lille. Men hvis hullet er stort nok, kan risikoen for hjerte- og lungeskader stige. For at undgå denne risiko kan ASD behandles gennem kirurgi.

Grund Atriel septaldefekt eller ASD

Tilstedeværelsen af ​​et hul i hjertets atrielle væg er faktisk en normal tilstand, hvis det forekommer i fosteret. Dette hul tjener til at ændre blodstrømmen, så blod kommer ud af lungerne. Det er bare det, at når barnet er født, er hullet ikke længere nødvendigt. Så under normale forhold vil det lukke af sig selv inden for et par uger eller flere måneder efter fødslen. Hos børn med ASD lukker hullet ikke af sig selv, eller hullet er større, end det burde være. Dette gør, at blodgennemstrømningen i hjertet bliver forstyrret. Under normale forhold vil venstre side af hjertet kun pumpe blod fra hjertet til resten af ​​kroppen, og højre side af hjertet pumper blod til lungerne. Hos børn med ASD kan blodet, der skulle strømme på venstre side af hjertet, ændre sin strømningsretning til højre side af hjertet og blandes og derefter ind i lungerne. Hvis hullet er stort nok, vil den overskydende blodgennemstrømning til lungerne få hjertet og lungerne til at arbejde hårdere. Over tid kan denne tilstand beskadige de to vitale organer.

ASD-symptomer mærkes ikke altid

Størrelsen af ​​ASD og dens placering vil bestemme de symptomer, der kan opstå. Derudover vil ikke alle børn, der har ASD, opleve visse symptomer. Mange af dem kan godt vokse med en normalvægt. Desværre er det ikke alle børn, der har det på samme måde. Hos børn, der har moderat svær ASD, kan der forekomme flere symptomer, såsom:

• Lille appetit
• Væksten er ikke optimal
• Føler mig altid svag og træt
• Kort vejrtrækning
• At have lungesygdomme og infektioner såsom lungebetændelse

Hvis den ikke behandles tidligt, kan ASD også forårsage hjerteproblemer senere i livet, såsom hjerterytmeforstyrrelser eller arytmier og hjertepumpeforstyrrelser. Børn, der vokser op med ASD, har også større risiko for slagtilfælde senere i livet. Fordi blokeringer i blodkarrene kan bevæge sig gennem huller i væggene i hjertets forkamre, hvilket fører til hjernen. Pulmonal hypertension eller forhøjet blodtryk i lungerne kan også forekomme hos patienter med ASD, som er ret alvorlige, når de bliver ældre, og tilstanden ikke er blevet behandlet.

Kan ASD behandles?

Risikoen for komplikationer, som er nævnt ovenfor, gør, at læger generelt råder børn med ASD til at gennemgå lukkeprocedurer så tidligt som muligt. Men før ASD lukkes, vil lægen overvåge den i en vis periode for at se, om hullet kan lukke af sig selv. I overvågningsperioden vil lægen også bestemme det mest passende tidspunkt for at starte behandlingen og se efter andre mulige medfødte hjertesygdomme. For at behandle ASD er der tre stadier, der vil blive udført af læger, nemlig lægemiddeladministration, kirurgi og opfølgning.

1. Lægemiddeladministration

At give medicin vil ikke lukke hullet i hjertevæggen. Effekten kan dog hjælpe med at lindre de symptomer, der mærkes. Medicin kan også bruges til at mindske risikoen for komplikationer efter operationen. Den type lægemiddel, der gives, kan også variere, såsom betablokkere, som bruges til at opretholde hjerteslagsrytmen, eller antikoagulantia, som bruges til at reducere risikoen for, at der dannes blokeringer i blodkarrene.

2. Betjening

Kirurgi udføres normalt for at lukke en ASD, der er medium til stor i størrelse. Denne procedure anbefales dog ikke til ASD-patienter med pulmonal hypertension. Fordi operation faktisk kan gøre tilstanden værre. Der er to typer operationer, der kan udføres for at lukke en ASD, nemlig:

• Hjertekateterisering

Denne procedure udføres af læger ved at indsætte et kateterrør i en vene i lysken. Røret vil derefter blive indsat kontinuerligt, indtil det når hjertet. Denne slange er et værktøj til at sætte et specielt dæksel i hjertet, der er utæt. Med tiden vil nyt væv vokse rundt om låget, og dette vil permanent forsegle hullet.

Denne procedure udføres normalt for ASD'er, der ikke er for store.

• Åben hjerteoperation

Denne operation udføres under generel anæstesi. Lægen vil åbne en sti fra brystet for at lukke ASD ved hjælp af et specielt materiale. Denne procedure bruges generelt til at behandle ASD, der ikke kan behandles med andre behandlinger.

3. Opfølgende pleje

For at opretholde hjertets tilstand, så skal der foretages yderligere behandling. Patienter, der tidligere har haft ASD, vil blive instrueret i at gennemgå rutineundersøgelser ved hjælp af et elektrokardiogram (EKG) eller hjertejournal, nogen tid efter udskrivelse fra hospitalet, et år efter, og på andre tidspunkter som anbefalet af lægen. Det er også nødvendigt for voksne, der har gennemgået en ASD-lukningsprocedure, at have et årligt rutinetjek for at tjekke for tegn på komplikationer, såsom pulmonal hypertension, hjerterytmeforstyrrelser (arytmier), hjertesvigt eller skade på hjertekammeret. [[Relateret artikel]]

Pasning af et barn med ASD

Alle børn med ASD har brug for særlig pleje af en pædiatrisk kardiolog. De fleste børn, der har haft en ASD-lukningsprocedure, vokser op raske. Efter det kirurgiske indgreb vil lægen give antibiotika for at forhindre infektion i hjertevæggen, eller hvad der almindeligvis omtales som bakteriel endocarditis. Hvis de diagnosticeres og behandles tidligt, vil børn, der har haft ASD, vokse meget godt. De kræver heller ikke for mange opfølgende undersøgelser. Problemer opstår normalt oftere, når ASD opdages i en ældre alder og ikke fortsættes med behandlingen. Der kan også opstå problemer, hvis der opstår komplikationer efter at åbningslukningsproceduren er udført. Hos børn, der har komplikationer, kræves en strengere opfølgningsundersøgelse hos en læge. Desuden vil lægen også give tips om de skridt, der skal tages af forældre for at behandle børn med ASD.