Begyndelsen på fremkomsten af MBTI-testen
MBTI-testen er formentlig først blevet populær de seneste år. Denne test er dog faktisk blevet påbegyndt siden Anden Verdenskrig og blev først skrevet omkring 1940. Inspireret af ideerne fra Carl Jung, den første psykolog til at opdele menneskets personlighed i to typer, udviklede ophavsmanden til MBTI en menneskelig personlighedstype, som dengang var delt i to, nemlig indadvendte og udadvendte. MBTI er initieret af et mor-datter-par. Moderen, Katherine Cook Briggs og hendes søn Isabel Briggs Myers, begyndte at analysere teorien om denne personlighedstest ved at teste den med deres nærmeste familie. Derefter fortsatte de i 20 år med at forfine og bygge systemer og teorier omkring menneskelige personlighedstyper. MBTI-testen er ikke et spørgsmål om rigtigt og forkert. Denne test er designet, så folk, der tager den, kan forstå deres sympatier, antipatier, styrker, svagheder, karriereveje, hvordan man træffer beslutninger, og hvordan man interagerer med andre mennesker. MBTI-testresultater anses også for at repræsentere en persons psykologiske synspunkt i forhold til at se verden.Personlighedsinddeling på MBTI-testen
Resultaterne af MBTI-testen er baseret på fire grupper af kriterier, nemlig:• Ekstraversion (E) og Indadvendthed (jeg)
Udadvendt og indadvendt, som er det første bogstav i identifikationen af MBTI-testresultatet. Udadvendte mennesker har brug for interaktion med andre mennesker for at få energi. På den anden side er introverte mennesker, der har brug for alenetid for at få energi.• Sansning (S) og Intuition (N)
Denne gruppe af kriterier måler den måde, en person indsamler information fra det omgivende miljø på.Personer, der indsamler oplysninger vha sansning, har en tendens til at være mere realistisk og fokusere på data og fakta på stedet. I mellemtiden kan personer, der indsamler information vha intuition, mere interesseret i at forestille sig fremtiden, ting, der kunne ske, og abstrakte teorier.
• Tænker (T) og Følelse (F)
Fortsættelse af kriterierne S og N, er tænker (T) og følelse (F). Dette kriterium ser på den måde, nogen træffer beslutninger på baseret på deres tanker eller deres intuition. Mennesker, der træffer beslutninger ud fra tænker, med vægt på sine beslutninger om objektive data og fakta. I mellemtiden, folk, der stoler på følelse, vil tage mere hensyn til andre menneskers følelser, når de træffer en beslutning.• Bedømmelse (J) og Opfatter (P)
Det endelige kriterium, der vurderes, er den måde, personen interagerer med verden omkring sig. Folk, der er tilbøjelige til at dømme, vil tænke mere struktureret og stærk holdning. I mellemtiden har folk, der tænker med at opfatte, en tendens til at være mere åbne, fleksible og tilpasningsdygtige. De fire grupper af kriterier er derefter opdelt i 16 typer af personlighed, nemlig: 16 personligheder i MBTI-testresultater [[relaterede artikler]]Fordele og ulemper ved nøjagtigheden af MBTI-testresultater
Da jeg lærte resultaterne af MBTI-testen og læste forklaringen, nikkede jeg refleksivt og var enig ord for ord, der dissekerede min personlighed. Enten på grund af forslag, eller også er der en videnskabelig forklaring bag det. For almindelige mennesker er det en behagelig ting at kende hemmeligheder om sig selv. Desuden er resultaterne af MBTI-testen forklaret i meget venlige, neutrale og ikke-dømmende ord. En personlighedstest bør dog ikke bruges som et formelt benchmark over for en person. Jeg kan sagtens anvende dette, når jeg laver mærkelige tests, såsom at gætte personligheden af den valgte yndlingsmad. Men når det kommer til MBTI-resultater, kan jeg lide det eller ej, føler jeg mig tvunget til at udråbe mig selv som INFJ. Ligeledes med mange andre mennesker, der har taget denne test. Jeg synes at have glemt, at jeg tidligere også havde udfyldt MBTI-spørgeskemaet, og resultatet var, at jeg var en INFP. Forskellige personligheder. Eksempler som dette får eksperter til at tvivle på nøjagtigheden af MBTI-testresultaterne. Desuden opdeler MBTI stort set kun mennesker i to kategorier, nemlig introverte og udadvendte. Denne vurdering ser for nogle eksperter for sort-hvid ud. Psykologer hævder, at for at et psykologisk måleværktøj kan bruges, er der fire aspekter, der skal opnås, nemlig:- Pålidelighed (kan man stole på)
- Gyldighed (nøjagtig)
- Uafhængig (forskning udført uafhængigt eller neutralt)
- Omfattende (grundig)
- Imødekommenhed (tendens til at sætte andres interesser foran ens egne og undgå konflikter)
- Samvittighedsfuldhed (vurder niveauet af disciplin hos en person)
- Ekstraversion (vurder en persons tendens til at søge ekstern stimulation)
- Åbenhed for oplevelse (vurder en persons tendens til at tænke abstrakt og komplekst)
- Neuroticisme (vurder en persons tendens til at opleve negative følelser, såsom frygt, tristhed, angst og skam)
Hvilken slags personlighed siges at være sund?
Wiebke Bleidorn, PhD, professor i psykologi fra UC Davis siger, at en psykologisk sund personlighed kan karakteriseres ved følgende træk:- Kan mærke og udtrykke følelser
- Tillid til egne evner
- Følelsesmæssigt stabil
- Kan håndtere stress
- Let at interagere
- Venlig og varm, når du taler med dem omkring dig
- Vær dig selv