Et kravebensbrud er et brud på kravebenet, den del, der forbinder brystet og armen. Dette er en knogle, der spiller en rolle i at støtte armen, så den kan bevæge sig frit. Disse skader er blandt de mest almindelige og tegner sig for mindst 5 % af alle brud hos voksne. Desuden er denne tilstand mere tilbøjelig til at blive oplevet af børn. Hele 8-15 % af bruddene hos børn sker i kravebenet.
Årsager til kravebensbrud
Hvert kravebensbrud er forskelligt, men er mest tilbøjeligt til at forekomme i midten. Det er områder, der ikke rigtig er knyttet til ledbånd og muskler, så de er mere tilbøjelige til at brud. Den mest almindelige årsag til kravebensbrud er et direkte slag mod skulderen. Dette kan ske, når du falder eller kommer ud for en ulykke. Derudover er skader under sport også en almindelig årsag. Kravebenet er ikke helt forbenet, før en person er omkring 20 år gammel. Generelt er sport med direkte kontakt tilbøjelige til brud på kravebenet. Andre former for højhastighedssport som skiløb eller skateboarding er også tilbøjelige til at få brud. [[Relateret artikel]]
Tegn på et kravebensbrud
Nogle af de ting, der karakteriserer tilstanden af et kravebensbrud er:
- Besvær med at bevæge armen
- Armen føles stiv
- Hævede arme
- Blå mærker i kravebensområdet
- Klump på kravebenet
- Skulderposition fremad
- Knitrende lyd ved bevægelse af arm
Hos spædbørn kan kravebensbrud forekomme under fødslen. Af denne grund skal forældre være følsomme over for symptomer, der kan opstå, såsom en baby, der græder af smerte, når hans skulder berøres.
Symptomer på kravebensbrud
For at kende en sikker diagnose vil lægen spørge, hvad symptomerne er, og hvordan skaden opstod. Lægen vil også undersøge kravebenet og bede patienten om at bevæge armen, hånden og fingrene. Nogle gange er det let at genkende et brud på grund af dets fremspringende form. Afhængig af skaden vil lægen også finde ud af, om nogle nerver eller blodkar er påvirket. Derefter vil patienten gennemgå en røntgen-/røntgenundersøgelse af skulderen for at bestemme den nøjagtige placering af bruddet. Herfra kan du se, hvor meget kravebenets anatomi ændrer sig. Om nødvendigt kan lægen anmode om en CT-scanning for at se nærmere på knoglernes tilstand.
Hvordan man behandler et kravebensbrud
Behandling for et kravebensbrud afhænger af typen og sværhedsgraden af skaden. Hver behandlingsmulighed har sine egne risici og fordele. Lægen vil inddrage patienten til drøftelse herom, inden behandlingen påbegyndes. Tidligere blev behandling uden kirurgi anset for at være den bedste løsning. Men i de senere år viste en undersøgelse fra 2016, at operation er den mest dominerende behandlingsform. Følgende er nogle af behandlingstrinene for kravebensbrud:
1. Håndtering uden operation
Der er flere måder, man kan gøre, såsom:
Den skadede arm vil blive holdt på plads med en bandage el
slynge så knoglen ikke bevæger sig længere. Desuden bliver patienten bedt om ikke at bevæge sig, før knoglen er helt helet.
Læger kan give receptpligtig eller håndkøbsmedicin som f.eks
ibuprofen og
acetaminophen. Formålet med at tage dette lægemiddel er at lindre smerte.
At give en ispose kan hjælpe med at lindre smerter i de første par dage siden skaden opstod
Lægen eller terapeuten vil lære dig lette bevægelser for at forhindre, at knoglerne bliver stive under genopretningsprocessen. Når knoglen er helt helet, vil lægen give et genoptræningsprogram, så armen er stærk og smidig igen.
2. Kirurgisk behandling
Hvis kravebensbruddet opstår mere end ét sted eller er virkelig alvorligt, er den anbefalede behandling operation. I denne procedure er det, der gøres:
- Sætte kravebenet tilbage i sin oprindelige position
- Anbringelse af metalplader for at holde knoglerne på plads
- Brug slynge at holde knoglerne ubevægelige i et par uger
- Indtagelse af smertestillende medicin efter operationen er afsluttet
Efter at have gennemgået en operation vil lægen bestille et opfølgende røntgenbillede for at se knoglernes position. Komplikationer, der kan opstå fra denne operation, er irritation, infektion og problemer i lungerne. Uanset hvilket behandlingstrin der vælges, viste en undersøgelse fra 2015, at risikoen for komplikationer var omkring 25 %. Det tager omkring 6-8 uger for voksne og 3-6 uger for børn at komme sig. I de første 4-6 uger skal du sørge for ikke at løfte tunge genstande. Undgå også at løfte dine arme højere end dine skuldre. [[Relateret artikel]]
Noter fra SehatQ
Efter restitutionsprocessen er afsluttet, lav fysioterapi, så armen ikke bliver stiv. Øvelser inkluderer at holde en lille bold i hånden for at anvende en bløddelsmassage. Lægen kan anbefale yderligere undersøgelse og behandling hos en kompetent og certificeret fysioterapeut for at optimere armfunktionen. For yderligere diskussion om, hvad der kan gøres under terapi,
spørg lægen direkte i SehatQ-familiens sundhedsapp. Download nu på
App Store og Google Play.
